Lyngby Udsprings Klub

Login

 

INFORMATION TIL NYE MEDLEMMER I LUK

Kære nye medlem af LUK

Velkommen i Lyngby Udsprings Klub (LUK).

Her har du (og dine forældre) lidt info om klubben og udspring som sportsgren, hvis du ikke har dyrket udspring før.

Du finder alt info om klubben på vores hjemmeside. Her melder du dig til hold, stævner og lignende, og du finder også en lille netbutik med fx klubtøj.

Nyheder finder du især på vores Facebook-side, hvor vi deler stævneresultater og billeder fra stævner og træningsophold. Klik ”Få notifikationer” til under ”Synes godt om” så du er sikker på at se, når der er nyt fra klubben. Du kan også med fordel følge Dansk Udspring, hvis du er særligt interesseret i sportsgrenen.

LUK er medlem af Dansk Svømmeunion, som har udgivet denne guide, hvor du kan blive klogere på sporten, de forskellige spring, bedømmelse og pointsystemet.

Hvert forår holder klubben klubmesterskaber, og i december holdes det traditionsrige julestævne med sjov og hygge. Hertil kommer en lang række stævner for både nybegyndere og øvede.

LUK er landets førende udspringsklub og er drevet udelukkende af frivillige kræfter. Hvis man har lyst til at give en hjælpende hånd eller har gode ideer til udvikling af klubben, er man altid meget velkommen til at tage fat i bestyrelsen.

Kommunikation til klubben foregår primært per mail. Skriv til lyngby.udsprings.klub@gmail.com hvis du har spørgsmål eller kommentarer.

Husk at der er både tør- og vådtræning, så du skal have tøj med til begge dele. Husk også et håndklæde.

Vi glæder os til at se dig på vippen.


De bedste hilsner på vegne af bestyrelsen

Anne Marie Hedeboe, formand

Banner