Lyngby Udsprings Klub

Login

 


Klubmodul henter siden
Dommerkursus Odense 2022
Tilmeldingsfrist er overskredet

Kære Trænere,

Det er os en fornøjelse at invitere til et kursus i udspringsbedømmelse den 7.-8. oktober i Odense.
Kurset har til formål at løfte danske udspringsdommere op på et niveau, der tillader retfærdig og konsi-
stent bedømmelse. Kurset er arrangeret i samarbejde med Danske Vippe Mesterskaber, da dette tillader
os at komme helt tæt på de udøvende atleter.
Kurset er udviklet af Nomi Mortensen, der før har afholdt Modul-1 af Grundkurset i at dømme Dansk
Vippe Udspring. Kurset er derfor ikke tiltænkt helt nye dommere, men hviler på at man har en solid kerne
af erfaring som træner, tidligere dommer eller udøver. Deltagende dommere skal være bekendte med
følgende:
• DND (Diving Number Designation) - det FINA-bestemte tal-kode system der styrer hvad enkelte
spring hedder
• Opbygningen af Dansk Udspring og hvordan det hænger sammen med International udspring -
altså forskellen på Trip Trap begynder og DM-format
• Det er desuden en fordel hvis man har prøvet at dømme før til et Trip Trap Begynder-formats
stævne.

 

Program
Fredag den 7. oktober 2022 (Frem Odense’s klubhus- Stadionvej 50 A, 5200 Odense V).

 Kl. 16:30 Velkomst og intro V. Nomi Mortensen i FREM Odense’s klubhus

Kl. 17.00 Modul 2 – bedømmelse af spring dækkende niveauet ved Trip Trap DM-format

Kl. 16:30 Velkomst og intro V. Nomi Mortensen i FREM Odense’s klubhus

Kl. 17.00 Modul 2 – bedømmelse af spring dækkende niveauet ved Trip Trap DM-format 

Kl. 19.30 Modul 2 afsluttes med skriftlig prøve - kursisten introduceres til karaktergivning på DM-niveau

Kl. 20-21 Spisning i FREM Odense’s klubhus (Stadionvej 50 A, 5200 Odense V).

 Kl. 21.00 Slut for i dag

Lørdag den 8. oktober 2022 (Universitetssvømmehallen):
Kl. 11.00 Skygge-dommer ved DM 2022 - Hver deltager skal sidde som skyggedommer i mindst 1 kon-
kurrence runde
Kl. 16.00 Evaluering og opfølgning. Endelig modul med opfølgning og noter fra Teknisk Ansvarlig

Kl. 18.30 Fælles spisning med DM-deltagerne i kantinen på Syddansk Universitet, Campusvej 55, 5230 Odense M

Indkvartering
Der er mulighed for overnatning i FREM Odense’s klubhus (Stadionvej 50 A, 5200 Odense V).
Denne overnatning foregår på medbragt liggeunderlag med sovepose og lignende, der medbringes
af de overnattende. Alternativt kan der henvises til nærliggende hoteller eller vandrehjem. Kontakt
arrangøren, hvis der er behov for at få anvist steder.

Vi håber I alle vil deltage, idet det kunne være en super fed anledning til at samle næsten alle trænere i klubben.

BEMÆRK: Man får ikke løn mens man er på kursus, men til gengæld stiger ens grundløn når man har fuldført dette kursus (hvis man ikke har dommerkursus i forvejen) og man har dermed også mulighed for at dømme til flere stævner. Men vi betaler naturligvis jeres deltager gebyr og transport.

Bedste hilsner

Jack 

 

 

 

 

Tilmeldte
2 /6
Tilmeldingsfrist
30.09.2022
Tidspunkt
07.10.2022 kl. 16.30 - 08.10.2022 kl. 18.30
Sted
Stadionvej 50 A, 5200 Odense V.
Pris
0,00 kr.
Du har efterfølgende mulighed for selv at rette din tilmelding eller afmelde dig, under 'Mine tilmeldinger'
Banner