Foreningens navn er Lyngby Udsprings Klub af 2002 og dens hjemsted er Lyngby-Taarbæk Kommune.
Klubben er medlem af Svømme Region Øst, Svøm Danmark under Danmarks Idrætsforbund og
dermed også underlagt disses love og bestemmelser.
Foreningens mål er at virke for udbredelsen af udspring og give sine medlemmer de bedst mulige
forhold til udøvelse af udspring og tilknyttede aktiviteter på motions- og eliteplan.
Foreningens formål er endvidere at skabe gode konkurrencemæssige og sociale relationer for
udspringere i hele Danmark.
Som aktiv eller passivt medlem kan enhver person, fysisk eller juridisk, optages, dog således at
optagelse af umyndige personer kræver forældres eller værges samtykke. I særlige tilfælde kan
bestyrelsen nægte en person optagelse. Den pågældende har i så tilfælde ret til gennem et
medlem af klubben, at forlange spørgsmålet om optagelse for klubbens førstkommende ordinære
generalforsamling. Foreningens trænere betragtes som medlemmer af foreningen.
Æresmedlem kan kun udnævnes ved en generalforsamling. Forslag om udnævnelse af
æresmedlemmer kan kun fremsættes af en enig fuldtallig bestyrelse og kan ikke gøres til genstand
for diskussion.
Klubbens kontingent fastsættes for et år ad gangen på den ordinære generalforsamling.
Bestyrelsen kan når særlige forhold taler derfor, helt eller delvis fritage et medlem for at betale kontingent. En sådan begæring om kontingentfritagelse eller moderation fremsendes skriftligt til bestyrelsen. En fritagelse eller moderation kan højst gives for et år af gangen. I tilfælde af kontingentrestance kan et medlem med 14 dages varsel udelukkes fra alle klubbens aktiviteter
indtil gælden er betalt.
Udmeldelse skal ske skriftligt til klubbens daglig ledelse, senest 5 dage inden forfald ved ratebetaling ændres til Udmeldelse skal ske via. medlemsprofilen. Hvis dette af tekniske årsager ikke virker, kan udmeldelse ske på klubbens mailadresse. Der ydes ikke tilbagebetaling af tidligere indbetalte rater.
Udmeldelse ved indbetaling af fuldt sæson kontingent, kan kun ske skriftligt til daglig ledelse senest 10 dage efter indmeldelse, hvorefter der tilbagebetales fuldt kontingent. Udmeldelse senere end påskrevet, skal vurderes af bestyrelsen for en forholdsmæssig udbetaling ændres til Efter indmeldelse i klubben, er der en fortrydelsesfrist efter købelovens bestemmelser. Kontingentbetaling trækkes først automatisk, når fortrydelsesperioden er gået, hvorefter der ikke ydes tilbagebetaling i kontingentperioden.
Når særlige forhold taler derfor, kan bestyrelsen suspendere eller ekskludere et medlem.
Vedkommende skal, inden bestyrelsen træffer sin afgørelse, have haft lejlighed til at fremføre sit
forsvar, og vedkommende kan fordre spørgsmålet om eksklusion afgjort på den førstkommende ordinære generalforsamling. Spørgsmålet om eksklusion skal i så tilfælde optages som særskilt punkt på dagsordenen.
Et medlem, der er ekskluderet i henhold til en generalforsamlingsbeslutning, kan kun genoptages som medlem ved en ny generalforsamlingsbeslutning.
Klubbens øverste myndighed er generalforsamlingen. Den ordinære generalforsamling afholdes hvert år inden udgangen af april måned. Indkaldelse med dagsorden skal ske med mindst 14 dages varsel ved enten skriftlig meddelelse til medlemmerne pr. brev eller e-mail, ved meddelelse
i foreningens blad eller lokal avis eller ved meddelelse på foreningens hjemmeside.
Forslag der ønskes forelagt generalforsamlingen, skal fremsendes til bestyrelsen senest 8 dage før
generalforsamlingens afholdelse.
Stemmeret har medlemmer, der:
For stemmeberettigede medlemmer, der ikke er fyldt 15 år, udøves stemmeretten af medlemmets forælder eller værge. Ligeledes kan stemmeretten udøves af forælder eller værge til øvrige medlemmer.
Stemmeret kan kun udøves ved personligt fremmøde.
Skriftlig afstemning kan begæres af bestyrelsen, eller af mindst ¼ af de tilstedeværende stemmeberettigede medlemmer. Skriftlig afstemning foretages altid i sager vedrørende medlemsoptagelse og eksklusion.
Dagsordenen for den ordinære generalforsamling skal indeholde følgende punkter:
Ekstraordinær generalforsamling kan enhver tid indkaldes af bestyrelsen eller når ¼ af de stemmeberettigede medlemmer indgiver skriftlig begæring herom til bestyrelsen.
I sidstnævnte tilfælde skal generalforsamlingen afholdes senest 4 uger efter, en motiveret begæring er fremsat til bestyrelsen.
Ekstraordinær generalforsamling skal indkaldes efter reglerne i § 6.
Klubbens daglige ledelse består af en bestyrelse på 4-7 medlemmer. Bestyrelsen repræsenterer klubben i alle forhold. Dens på lovlig måde vedtagne beslutninger og i henhold dertil foretagne handlinger forpligter klubben.
Bestyrelsen består af en formand, en næstformand, en kasserer samt yderligere 1-4 bestyrelsesmedlemmer.
Alle vælges for 2 år ad gangen. Klubben tegnes af formand og kasserer i fællesskab. Ved erhvervelse, afhændelse eller pantsætning af fast ejendom, dog af den samlede bestyrelse. Bestyrelsen konstituerer sig selv på et bestyrelsesmøde, dog senest 14 dage efter generalforsamlingen. Hvervet som kasserer kan ikke forenes som hvervet som formand eller
næstformand.
Bestyrelsen nedsætter de nødvendige udvalg. Bestyrelsen er kun beslutningsdygtig når mindst halvdelen af dens medlemmer er til stede. Heriblandt skal være formand eller næstformand. I formandens forfald indtræder næstformanden i hans sted. I tilfælde af stemmelighed er formandens (næstformandens) stemme afgørende. Over bestyrelsens forhandlinger føres protokol. Op til 2 suppleanter vælges hvert år, for et år ad gangen. Ved indtrædende lejlighed i valgperiodens løb, suppleres bestyrelsen af 1. suppleanten (resp. 2. suppleanten, hvis 1. suppleanten ikke er disponibel osv.) Suppleanten indtræder for den resterende del af den løbende valgperiode. Hvis ingen suppleanter ønsker valg, supplerer bestyrelsen sig selv. Bestyrelsen holder møder efter behov. Dog holdes der mindst 4 møder om året. Valgbar til bestyrelsen er alle medlemmer over 16 år og forældre eller værger til medlemmer. Klubbens trænere kan være repræsenteret med 1-2 pladser i bestyrelsen.
Foreningens regnskabsår er 1/1 – 31/12. Klubbens regnskab afleveres til revision inden udgangen af marts måned. Driftsregnskab og status forelægges forsynet med påtegning af revisor for den ordinære generalforsamling til godkendelse.
På den ordinære generalforsamling vælges for et år ad gangen en revisor. Revisoren skal gennemgå det samlede regnskab og påse, at beholdningerne er til stede. Driftsregnskab og status
forsynes med en påtegning. Revisoren har til enhver tid ret til at efterse regnskab og beholdninger.
Forandringer af disse vedtægter kan ske på enhver generalforsamling, når mindst 1/4 af klubbens stemmeberettigede medlemmer er til stede, og når mindst 2/3 af de afgivne stemmer er for
forslaget. Opnås et sådant flertal på en generalforsamling der ikke er beslutningsdygtig, skal bestyrelsen inden 14 dage med sædvanlig varsel indkalde en ny generalforsamling. Hvis 2/3 af de afgivne stemmer her er for forslaget, er dette vedtaget, uanset hvilket antal stemmeberettigede
medlemmer, der er til stede.
Opløsning af foreningen kan kun vedtages på en generalforsamling, hvor mindst 2/3 af det samlede medlemstal er fremmødt. Er dette ikke muligt indkaldes til ekstraordinær generalforsamling med foreningens opløsning som dagsordenspunkt. Opløsningen kan vedtages, hvis 2/3 af de fremmødte medlemmer stemmer for forslaget.
Ved opløsningen af foreningen overgår dens formue til Fællesrepræsentationen for idrætsforeninger i Lyngby-Taarbæk kommune
(FIL) og Sammenslutningen af idrætsforeninger i Gentofte Kommune (SIG) i forhold til medlemstallet i respektive kommuner.